JH Agro medarbejdere støtter ”Knæk Cancer”

Hos JH Agro modtager vi hvert år mange flotte julegaver fra vores leverandører og forretningsforbindelser. I år har vi valgt at samle alle disse julegaver i én fælles pulje.
Alle vores medarbejdere har så kunnet købe lodsedler til 10 kr./stk., og i forbindelse med vores juleafslutning fredag den 21. december, vil de heldige vindere af julegaverne blive udtrukket.
Vi har solgt lodsedler for i alt 6.000 kr., og dette beløb vil ubeskåret blive doneret til ”Knæk Cancer”, som er en sag der berører og vedrører os alle.
Tusind tak til alle vores leverandører og forretningsforbindelser, som er med til at støtte denne sag, og en lige så stor tak til alle medarbejdere.