BM Påslag med bøjelige snegle
BM Påslag med bøjelig snegl er ideel til opbevaring og transport af størsteparten af de ingredienser, der anvendes til foderblanding.
Med to lodrette sider og en snegl, der er åben i hele påslagets længde, er risikoen for brodannelse væsentligt reduceret. Påslaget leveres i rustfri stål eller galvaniseret.
Mineralblandinger kan være temmelig aggressive overfor stål.For at sikre at påslagets sider forbliver glatte, anbefaler vi derfor et påslag med rustfri beholder. Som alternativ kan beholderen også leveres pulverlakeret.
Til mel og ikke aggressive materialer anbefales de konkurrencedygtige galvaniserede påslag.
Tre størrelser
BM Påslag kan leveres i tre størrelser.
Type 100 måler 1 x 1 m og kan indeholde 390 liter.
Type 150 måler 1,5 x 1 m med et indhold på 600 liter.
Type 160 måler 1,6 x 1 m med et indhold på 720 liter.
Overbygninger og lågplader kan leveres til alle typer påslag.
Til type 100 fås en 38 cm (340 liter) og en 88 cm (800 liter) overbygning.
Til type 150 fås en 38 cm (523 liter) og en 88 cm (1212 liter) overbygning.
Til type 160 fås en 30 cm (450 liter) og en 90 cm (1360 liter) overbygning.
Ved store overbygninger kan det være nødvendigt at montere en tagryg over sneglen. Dette kan dog øge risikoen for brodannelser.
Påslag med bøjelig snegl leveres med eller uden drivdel, forberedt til type 75 eller type 90 rør og spiral. Da der ofte indsættes flere påslag i et blandeanlæg, anbefaler vi at placere motoren på påslaget. Derved er det muligt at anvende et samleudløb, hvor flere snegle afleverer materialet på ét sted for lettere rengøring
Drivdel
BM Påslag leveres med snekkegearmotor.
Storsækkerist kan leveres til både type 100, type 150 og type 160 påslag