
JH HyppigUdslusning er bl.a. udviklet for at imødekomme kravene, til hyppig udslusning af gylle fra grisestalde, samt for at lette arbejdsbyrden, og forbedre indeklimaet for dyrene og personalet.



Fortanken skal kunne indeholde gyllen fra mindst en sektion. Herfra kan gyllen pumpes til en afhentnings-tank, hvor biogasaftageren kan afhente gyllen. Afhentningstanken kan placeres væk fra staldbygningerne, tæt på lagertankene. Dette sikrer hurtig af- og pålæsning for biogaslastbilen, samt mindsker smitterisikoen, da biogaslastbilen ikke kommer i nærhed af staldanlægget. Vaskevand kan pumpes direkte til lagertanken, hvilket sikrer et højt tørstofindhold i gyllen til biogas. Alt styres via spadeventiler med Linak-aktuator. Der er monteret niveausensor i alle tanke så PLC-styringen kan overvåge niveauet i tankene, samt stoppe anlægget når en tank bliver fyldt.
JH HyppigUdslusning kan også styre linespil. Hvert linespil tilsluttes
PLC´en via en satellitstyring. Ventiler for bagskyld styres med en Linak-aktuator. Hele processen overvåges af PLC´en. Hver udslusning gemmes automatisk i loggen, som kan hentes ud fra PLC´en, og bruges som dokumentation overfor kommunen.
Automatisk vakuumudslusning hos Tommy Volsgaard
Hos Volsgaard Avl & Opformering har man i en nybygget slagtegrisestald etableret automatiske udslusning med spjæld siddende uden for stalden.
Udslusning styres med et klik på computeren, logning af udslusning sker automatisk og mekanikken er placeret uden for stalden.
Se med og hør Tommy Volsgaard fortælle mere om systemet og hans erfaringer med automatisk vakuumudslusning - JH HyppigUdslusning.
Ét anlæg – mange fordele
Med JH HyppigUdslusning spares der meget tid på udslusning af gyllen. Hvis der i stalden er 100 gyllepropper, der skal løftes 52 gange om året, og hvert løft tager fem minutter, vil der i teorien spares 433 mandetimer.
JH HyppigUdslusning forbedrer også arbejdsmiljøet, da både de tunge løft og de skadelige gasser (svovlbrinte og ammoniak), som personalet bliver udsat for ved løft af gyllepropper, undgås. JH HyppigUdslusning lever op til alle vilkår på teknologilisten.
JH HyppigUdslusning er også med til at forbedre indeklimaet i stalden. Systemet reducerer svovlbrinte, metan og lugt. Systemet sikrer ligeledes, at der ikke dannes flydelag i kummerne. Derved kan fluerne ikke nå at ligge i flydelaget, så der er langt færre fluer i stalden.
JH HyppigUdslusning er udviklet og produceret af JH Agro. JH Agro har over 30 års erfaring med gyllehåndtering og 15 års erfaring med klimateknologi (JH Forsuring NH4+ og JH SmellFighter)

Mindre arbejde, bedre for miljøet

