Mindre arbejde, bedre for miljøet

JH HyppigUdslusning er udviklet for blandt andet at imødekomme kommende krav til hyppig udslusning af gylle fra grisestalde, samt for at lette arbejdsbyrden, og forbedre indeklimaet for dyrene og personalet.

I stedet for gyllepropper i gyllekummen, er der på gyllerøret, ud for hver sektion, monteret en spadeventil som åbnes og lukkes ved hjælp af en Linak-aktuator. Udslusningen sker automatisk via en PLC-styring som overvåger hele processen.

Hver ventil er forbundet til en satellitstyring, som kommunikerer med PLC´en, der administrerer hvilke sektioner som skal tømmes. PLC´en kan også administrere hvor gyllen eventuelt skal pumpes hen, efter den er sluset ud i fortanken. Det hele kan indstilles via en pc, som er tilsluttet PLC´en.

Fortanken skal kunne indeholde gyllen fra mindst en sektion. Herfra kan gyllen pumpes til en afhentnings-tank, hvor biogasaftageren kan afhente gyllen. Afhentningstanken kan placeres væk fra staldbygningerne, tæt på lagertankene. Dette sikrer hurtig af- og pålæsning for biogaslastbilen, samt mindsker smitterisikoen, da biogaslastbilen ikke kommer i nærhed af staldanlægget. Vaskevand kan pumpes direkte til lagertanken, hvilket sikrer et højt tørstofindhold i gyllen til biogas. Alt styres via spadeventiler med Linak-aktuator. Der er monteret niveausensor i alle tanke så
PLC-styringen kan overvåge niveauet i tankene, samt stoppe anlægget når en tank bliver fyldt.

JH HyppigUdslusning kan også styre linespil. Hvert linespil tilsluttes
PLC´en via en satellitstyring. Ventiler for bagskyld styres med en Linak-aktuator. Hele processen overvåges af PLC´en.

Hver udslusning gemmes automatisk i loggen, som kan hentes ud fra
PLC´en, og bruges som dokumentation overfor kommunen.

Ét anlæg – mange fordele

Med JH HyppigUdslusning spares der meget tid på udslusning af gyllen. Hvis der i stalden er 100 gyllepropper, der skal løftes 52 gange om året, og hvert løft tager fem minutter, vil der i teorien spares 433 mandetimer.

JH HyppigUdslusning forbedrer også arbejdsmiljøet, da både de tunge løft og de skadelige gasser (svovlbrinte og ammoniak), som personalet bliver udsat for ved løft af gyllepropper, undgås. JH HyppigUdslusning lever op til alle vilkår på teknologilisten

JH HyppigUdslusning er også med til at forbedre indeklimaet i stalden. Systemet reducerer svovlbrinte, metan og lugt. Systemet sikrer ligeledes, at der ikke dannes flydelag i kummerne. Derved kan fluerne ikke nå at ligge i flydelaget, så der er langt færre fluer i stalden.

JH HyppigUdslusning er udviklet og produceret af JH Agro. JH Agro har over 30 års erfaring med gyllehåndtering og 15 års erfaring med klimateknologi (JH Forsuring NH4+ og JH SmellFighter)